Sådan får du flere sommerfugle i haven

 

Det er ikke nemt at være sommerfugl i Danmark. Vi har faktisk mistet 14 af vores hjemmehørende arter, og der er over 20 arter på listen over truede sommerfugle. Vores landskab har nemlig forandret sig, og der er langt mellem sommerfuglenes levesteder. Det er især opdyrkningen af jorden og måden, man driver skov på, der har haft negativ indvirkning på bestanden af de smukke sommerfugle.

 

Mange forskellige sommerfugle

Vi har mange forskellige sommerfugle i Danmark. Faktisk 65 forskellige arter findes helt naturligt. Dertil kommer 22 andre arter, som er på besøg, når de trækker sydover.
 

Kend sommerfuglene

I dette haveprojekt skal du ud og finde sommerfugle i din have eller når du går en tur sammen med familien. I det tidlige forår vil du møde den citrongule sommerfugl, mens du senere på sommeren støder på den hvide kålsommerfugle og de meget flotte dagpåfugleøjer og admiraler. Hvis du vil lære mere om de enkelte sommerfugle, så kan du se undervisningsmaterialet her.

 

Hvilke planter tiltrækker sommerfuglene?

De voksne sommerfugle søger hen mod blomsterne for at suge nektar, men hvilke planter er de bedste til sommerfuglene?

Syren
Oregano
Mynte
Lavendel
Georgine
Blåskæg
Sommerfuglebusk
Fløjlsblomst
Purpursolhat
Nellike

Har du nogle af disse planter i din have?
Syrener blomstrer i maj og sommerfuglebusken blomstrer først sidst på sommeren. Det er en rigtig god idé at plante, så der er blomster til sommerfuglene hele tiden.

Larverne skal også have mad

Når de voksne sommerfugle skal sikre næste generation, så lægger de deres æg på planter, som larven kan æde sig stor og tyk af. Disse planter kaldes for foderplanter, og er ikke de samme som dem, de voksne henter nektar fra.

Ribes
Kristtorn
Tørst
Pil
Gyvel
Tallerkensmækker
Æbletræer
Tidsler
Kål
Jordbær

Er nogle af sommerfuglenes foretrukne foderplanter. Hvilke af disse planter kender du?
Brændenælden er ikke en rar plante i haven, men er der plads til at lade nogle brændenælder stå bagest i haven, så er det helt klart en af de planter, som mange af sommerfuglene ynder at yngle i.
Prøv at finde larver i disse planter – måske forvandles de snart til den smukkeste sommerfugl.

 

Alle insekter skal have vand

I tørre perioder, er det en god idé at fylde fuglebadet med vand – eller lade en balje stå til havens tørstige dyr. Er der vand i nærheden af din egen have, eller måske i nærheden af din skole? Prøv at være helt stille i nærheden af vand og kig evt. med en kikkert. Du vil blive forbavset over alle de insekter, der er henne og drikke af vandet.

 

Sådan får du flere sommerfugle i haven

 

Download

Find dit havecenter

Vi benytter cookies på dette websted

Dette websted bruger cookies til at analysere din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet. Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger, i din browser.

Nej tak til cookies Kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies