Byg et insekthotel

Du kan komme meget tættere på insekterne, hvis du bygger et insekthotel. Den helt enkle metode er at fylde en lerpotte med halm og hænge den på hovedet op i et træ. Her vil de nataktive ørentviste snart finde ly.

I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten, i træstubbe og i vores planter. Bor man i bynære omgivelser, hvor der er langt mellem krat og døde træstubbe, så kan det være svært for insekterne at finde velegnede steder til at yngle og overvintre.

Sådan bygger du et insekthotel

Du kan faktisk bruge næsten hvad som helst, når du skal i gang med at bygge et insekthotel. Først skal du finde en ramme. Den skal være lavet af naturlige materialer – ingen plastik eller metal. Eks. frugtkasser, paller, brædder eller træstammer. Byg evt. et lille fuglehus.

Din ramme skal nu fyldes op med grene, bark, pinde, bambus, træstykker og sten. Husk at det er i mellemrummene, at ”værelserne” gør det muligt for insekterne at yngle og overvintre. Hvis du bruger store stykker træ, skal du bore huller til insekterne.

Nu skal insekthotellet placeres rigtigt. Forsiden skal vende mod sydøst, hvor det hurtigt bliver varmt om morgenen og køligt om eftermiddagen på en varm sommerdag.

Insekthotellet holder i flere år, og her vil der løbende være nye gæster, som er spændende at iagttage. Er du snild til at bygge i træ, så kan du også bygge fuglehuse og pindsvinebo.

Stort økosystem

Naturen består af en lang række fødekæder, hvor nogle organismer tjener til føde for andre. Hvis der ikke fandtes naturlige fjender, så ville vi blive invaderet af blot én art, som så havde al pladsen og ingen konkurrence. Den naturlige balance er vigtig for vores natur. Jo flere insekter vi kender til, og ved noget om, jo større mulighed er der for, at naturen også i de mange næste generationer bliver skattet som den unikke verden, vi slet ikke kan leve uden.

OPGAVE

Brug en lille spand eller beholder med låg, hvor du kan indfange insekter fra haven. Kig grundigt efter under sten, døde grene, mellem planterne og i blomsterne.

Hvor mange forskellige kan du samle?

Kender du navnene på dem?

Planteædere

Mange af vores insekter nyder godt af at æde vores planter. I havens rosenbed samles bladlusene og suger plantesafterne. Andre insekter borer sig ind under bladets overhud og laver tydelige gange. Nogle insekter lægger deres æg på undersiden af bladene og her reagerer bladet ved at danne en galle, som beskytter larven.

Kødædende insekter – nyttedyr    

En del insekter lever af andre dyr. Det gælder f.eks. mariehøns, svirrefluer og guldøjer som æder bladlus. De kødædende insekter er meget spændende, for de hjælper med at holde de insekter, som vi er lidt trætte af, nede i antal.

Vidste du at..

• planterne i mange gartnerier udstyres med kødædende insekter, som straks æder bladlus og spindemider? På den måde undgår gartneren at sprøjte med insektmidler.
• en voksen mariehøne udsuger hver dag omkring 150 bladlus? Larven når at udsuge 800 bladlus gennem sin udvikling.
• de voksne svirrefluer lægger små gennemsigtige hvidlige æg på undersiden af blade? En hun-svirreflue kan nå at lægge op mod 1000 æg. Æggene er ca. 2 mm store. Larven er noget større – 12 mm og ligner lidt en maddike. Den kan nå at æde 700 bladlus i de to uger det tager den at blive til en voksen svirreflue.
• larven fra guldøjen er ca. 7 mm stor? Det tager ca. 12 dage før den bliver til en voksen guldøje. På den tid kan hver larve at æde op mod 500 bladlus, skjoldlus, spindemider og larver.

I disse planter, kan du ofte finde bladlus:

Roser
Kirsebær
Æbletræ
Georginer
Chili
Peber
Agurk
Kvalkved
Benved
Hyld
Sommerfuglebusk